Hjemstavnshus Arnborg/Infocenter

Afstand: 24.10 Km

 | +45 21 75 28 05 |  mariehofman@gmail.com |  http://www.hjemstavnshuset-arnborg.dk | 
Naturcenter og lokalmuseum smukt beliggende ved Arnborg Kirke og Rind Å. Stedet, der guider dig ud til egnens seværdigheder med fokus på hedens forvandling til driftigt landbrug og smukke plantager gennemskåret af enge og fiskerige vandløb. 
Det var her Enrico Dalgas startede det store arbejde med opdyrkning og beplantning af de store midtjyske hedearealer.

Bygningen er opført i 1890 og fungerede i en kort periode som købmandsforretning, idet placeringen dengang var central for egnens beboere. Senere overgik huset til almindelig beboelse, og var i de senere år nærmest blevet en ruin.

Nogle behjertede borgere købte imidlertid huset i 1991, umiddelbart før nogle planer om nedrivning blev iværksat. Det var deres hensigt at restaurere huset og gøre det anvendeligt til forskellige aktiviteter for egnens beboere. Det var dengang ikke muligt at komme videre med projektet blandt andet pga. manglende økonomisk støtte.
Efter en stille periode blev der i 1997 dannet en forening, som erhvervede ejendommen. Siden er restaureringen skredet frem langsomt men sikkert, således at huset i dag står færdigt i sit oprindelige udseende, men med en ruminddeling der er tilnærmet husets formål.

Huset rummer et center for formidling af informationer om egnens seværdigheder og karakteristiske natur med de store hedeplantager og engarealer med de gamle kanalsystemer og fiskerige vandløb.

I forbindelse med naturcentret er der endvidere indrettet et lokale til brug for skiftende udstillinger, med relationer til egnens erhvervs- og kulturliv gennem tiderne.

Der er anlagt rasteplads i forbindelse med huset med grill, borde, bænke og shelter.
Arnborg er den østlige port til naturområde Skjern Å.

Åbningstider
Åbent alle søndage og helligdage fra 13.00-16.00 fra 1. maj- 5. september. 

Naturstuen med fortælling om Dalgas og opdyrkningen af heden er åbent for adgang i den vestlige ende af huset hver dag fra 9.00-22.00 fra 1. maj indtil midt oktober. 

Henvendelse angående besøg kan rettes på mail: mariehofman@gmail.com eller på mobil 21752805.

For yderlig information:
www.hjemstavnshuset-arnborg.dk

Opdateret af: VisitHerning  | mail@visitherning.com
Hjemstavnshus Arnborg/Infocenter Fotograf: Jannie Nyegaard