Vandhaverne & Den Grønne Korridor i Skjern

Afstand: 18.23 Km

Tag på besøg i Vandhaverne og få en oplevelse ud over det sædvanlige. Vandhaverne er en del af Den Grønne Korridor, som smyger sig langs Kirkeåen ind gennem Skjern. I korridoren kan i følge et stisystem, som tager jer med på en oplevelse igennem områdets historie, natur og aktivitetsmuligheder.

Vandhaverne er perlen i Den Grønne Korridor og med de tre cirkelrunde rum på begge sider af Kirkeå en spektakulær seværdighed ud over det sædvanlige.

Vandtanken: med sin storhed, svævende betontag og mange søjler spejles skyerne i tankens vand. Vandtanken er både til leg og eftertanke. I behøver ikke frygte vandet, man kan gå tørskoet landskanten, eller tage gummistøvlerne på og finde nye veje gennem tanken.

Refugiet: med spejlbassiner og bænke mellem bølgende hække, er Refugiet stedet hvor I kan slappe af og tænke store tanker – hvis i ikke er til det, kan i prøve kræfter med ”uløselige” opgaver eller finde bænkene med tekstbidder fra Gnag’s sange.

Sandpuden: sand og vand er udgangspunktet for Sandpuden. Her kan i opleve hvordan sand og vand arbejder sammen, når i pumper vandet op med vandpumperne og former sandet. Om I vil plaske med vand og sand eller bygge Skjerns flotteste sandslot er helt op til jer – kun fantasien sætter grænser.

Frode Madsens Broer: følg stierne rundt og kryds de to broer for at opleve Vandhaverne fuldt ud. Broerne kan også opleves i mørket, hvor de lyses op, så man kan se broernes pardans med hinanden

Den Grønne Korridor i Skjern strækker sig ca. 5 km langs Kirkeå gennem Skjern by fra Skjern Birk Plantage i øst til Skjern Enge i vest, hvor den flyder sammen med Ganer Å til et fælles udløb i Skjern Å.

Den Grønne Korridor er inddelt i 5 byrum:

  • Skovkanten med heste og kreaturer, søer og stier til Skyggehusdæmningen og Skjern Birk Plantage
  • Byengen med soppe-/fiskesø med sandbred, petanquebane og kælkebakke med aktiviteter
  • Anlægget med Vandhaverne, Spejldammen, blomster og træer, scene samt lege- og aktivitetspladser
  • Urskoven, et oprindeligt område med vildnis, fugleliv, sø samt udsigts- og kælkebakke
  • Klosterengen med enge med kvæg, søer, fugle, grillplads og fugletårn med udsigt over Skjern Å-dalen


Opdateret af: VisitVesterhavet  | turist@visitvesterhavet.dk
Vandhaverne & Den Grønne Korridor i Skjern Fotograf: VisitVesterhavet
Vandhaverne & Den Grønne Korridor i Skjern Fotograf: VisitVesterhavet