Øster Skovgård Julehandel

Afstand: 16.88 Km

+45 2467 4338  |  http://www.alttiljul.dk | 
Det er sikkert og vist: Julen kommer! Og vil du være i god tid, have styr på kugler, lys og stemning, så leverer de det hele i Øster Skovgård Julehandel i Snejbjerg – året rundt. Besøg Øster Skovgård og find alt du skal bruge til jul.

4 km. vest fra Herning finder du Øster Skovgård Julehandel.

Øster Skovgård Julehandel er et helt magisk sted hvor jul eksisterer året rundt.

I 1985 købte familien gården på Snerlundvej, hvor de allerede indenfor det første år havde plantede rødgran-juletræer. Efterfølgende plantede de flere, og i dag har de ca. 15% rødgran og 85% nordmannsgrantræer. Det betyder familien i dag ca. har 250.000 juletræer i forskellige aldre.

Senere kom ideen med at lave en gårdbutik. De gamle stalde på gården blev renoveret, og i dag har de en indendørs opvarmet butik på ca. 500 m2. Butikken byder på stearinlys i alle farver og faconer, forskellige julepynt og brugskunst, dekorationsmaterialer og julecafe.

Derudover består gården af en stor gårdsplads, som er fyldt med flotte juletræer, gran, fyrtoppe, adventskranse, pyntegrønt, vinterkranse og meget mere.

På Øster Skovgård Julehandel vil I opleve en hyggelig stemning, og alle aldersgrupper er velkomne.

Udover juletræer og julepynt har Øster Skovgård Julehandel også en spændende Nissesti i gårdens juletræsskov. Flere 1.000 mennesker har gennem de sidste år benyttet sig af stien, og det er hyggelig tur for hele familien. Hvert år bliver der lavet nyt på stien. Stien er ca. 5-600 m. lang, og går igennem skoven. På stien vil man møde forskellige nissehuler, nisser og julemanden. Derudover er der også forskellige aktiviteter såsom Nisse-bowling, som er en af de populære aktiviteter.

Til at afslutte jeres hyggelige besøg på Øster Skovgård Julehandel har gårdbutikken også en jule-cafe, kaldet Kaffeladen. I Kaffeladen er der julemusik, og julehygge. Her finder I æbleskivebuffet, varm gløgg, kakao og kaffe/the.

Øster Skovgård Julehandel er helt klart et besøg værd hele året rundt!

 



Opdateret af: VisitVesterhavet  | turist@visitvesterhavet.dk
Øster Skovgård Julehandel Fotograf: Øster Skovgård Julehandel
Øster Skovgård Julehandel Fotograf: Øster Skovgård Julehandel
Øster Skovgård Julehandel Fotograf: Øster Skovgård Julehandel
Øster Skovgård Julehandel Fotograf: Øster Skovgård Julehandel
Øster Skovgård Julehandel Fotograf: Øster Skovgård Julehandel